Skattepolitik

Uvidende?

KL:Så er budgetforhandlingerne i kommunerne påbegyndt, og iflg. alle udmeldinger fremgår det, at enten skal der skæres på allerede barberede områder, og eller også skal skatten sættes op. Sådan ser regeringen nu ikke på sagen, for skatten skal holdes i ro - vel at bemærke kun den på selvangivelsen. For heldigvis er der en del muligheder for at komme med afgifter på alt muligt. Regering og KL aftaler rammerne for, hvor meget kommunerne har at gøre med, men så er det jeg gerne vil have en forklaring på, hvorfor der er en forskel på ca. 500 mill. kroner mellem det, regeringen/KL aftaler, og det, kommunerne åbenbart har brug for. Er KL helt uvidende om, hvor sløjt det står til ude på "landet"? Mon ikke vi er nået så vidt, at selv borgerlige vælgere synes det på tide at forøge indtægterne i stedet for at forringe serviceniveauet på alle fronter.