Uvidenhed koster det offentlige dyrt

Det offentliges udgifter til områder som anbringelser af børn og aktivering koster et to-cifret milliardbeløb hvert år. Ingen ved dog nødvendigvis, hvilke indsatser der virker på disse områder, endsige hvad der er mest effektivt.

Det siger forskningschef i Amterne og Kommunernes Forskningsinstitut Hans Hummelgaard. - Der er både et økonomisk og menneskeligt aspekt. Når det gælder indsatsen for at få flere flygtninge og indvandrere i arbejde, ved vi i dag ikke, hvad der er den mest effektive indsats, og det offentlige risikerer derfor at miste masser af penge. Vi skylder også det enkelte individ, at vi bruger de indsatser, der hurtigst muligt kan få personen i varig beskæftigelse, siger Hans Hummelgaard. - Det er lige så horribelt med hensyn til sociale tilbud til udsatte børn og unge som for eksempel anbringelse af børn uden for hjemme, hvilket både er meget dyrt og en stor indgriben i vedkommendes liv. Vi ved faktisk ikke meget om, hvilken effekt det har på, hvordan barnet som voksen vil klare sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Udgifterne til netop anbringelser er vokset særdeles kraftigt, og det er derfor særligt problematisk, at vi ikke ved, om vi gør det rigtige, mener Hans Hummelgaard. Spørgsmålet er, hvorfor pengene ubehersket har fået lov til at strømme ud af de offentlige kasser. - Det er udtryk for en ovendreven respekt for det kommunale selvstyre. Noget af det, der har chokeret mig, efter vi kom i regering er, at man kan bruge otte til ni milliarder kroner på anbringelser, uden at vi ved, hvad der virker, mener finanspolitisk ordfører Kristian Jensen (V). Regeringen har derfor oprettet et institut, der inden for hele det offentlige system ser på, hvad det er, de bedste og meste effektive amter og kommuner gør så godt.