Brønderslev

Uvis fremtid for lægevagt

Brønderslev Kommune lover at finde et lokale

Lægevagten lukkede i Brønderslev i juni 2017. I stedet skal borgerne køre til Aalborg eller Hjørring. Man kan dog stadig få lægebesøg fra Aalborg eller Hjørring, hvis vagtlægen skønner, at det er nødvendigt.Arkivfoto: Grete Dahl

Lægevagten lukkede i Brønderslev i juni 2017. I stedet skal borgerne køre til Aalborg eller Hjørring. Man kan dog stadig få lægebesøg fra Aalborg eller Hjørring, hvis vagtlægen skønner, at det er nødvendigt.Arkivfoto: Grete Dahl

BRØNDERSLEV:Det er fortsat uvist, om Brønderslev igen får sin egen lægevagt.

Vagtlægeordningen, der har fungeret i aften- og nattetimer, stoppede pludselig i juni sidste som følge af akut mangel på læger. Den har haft til huse på sygehuset i Brønderslev. Borgere i Brønderslev blev i stedet henvist til vagtlægen i Aalborg eller Hjørring.

Nu er det så op til Region Nordjylland at få praktiserendes lægers organisation, PLO, til at genåbne lægevagten.

- Det irriterer mig, at man lukkede vagtlægeordningen fra den ene dag til den anden. Vi tog det til efterretning i udvalget, men vi mener, at vi har en aftale om, at der er vagtlægeordning i Brønderslev, siger formanden for social- og sundhedsudvalget, Brønderslev Kommune, Martin Bech (V).

Regionen forsøger nu at få en aftale med PLO om en lægevagt i Brønderslev, men det er uvist, hvor længe forhandlingerne vil stå på.

Region Nordjylland har for nylig bedt kommunen om at finde et egnet lokale til lægevagten centralt i byen og med liv i aften- og nattetimerne. Og sådan ét skal kommunen nok finde, når tiden lægevagten er klar, lyder det fra Martin Bech.

- Om det så bliver i Sundhedshuset eller andet sted, så skal vi nok skaffe det, lover han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.