Uvished for Ahlmann

AaB's venstre back Jakob Ahlmann kan have spillet sin sidste kamp i foråret.

Jakob Ahlmann er stadig ikke kommet sig over den skade, han pådrog sig imod Brøndby. Foto: Michael Koch

Jakob Ahlmann er stadig ikke kommet sig over den skade, han pådrog sig imod Brøndby. Foto: Michael Koch

I søndagens Superliga-kamp mod Brøndby kom han til skade i et sammenstød med Brøndbys jens Stryger Larsen, og derefter måtte han hjælpes fra banen og erstattes af Patrick Kristensen. - Jeg kan ikke selv huske situationen helt præcist, men jeg tror, jeg går ned for at kroge bolden til mig, og så lander jeg ned oven på knæet og får et lille vrid, siger Jakob Ahlmann. Meldingen fra lægestaben lyder på en forstærkning i ledbåndet, og den dom kan betyde alt fra et par dage til flere ugers pause. - De siger, at jeg kan være klar ret hurtigt, men det kan også betyde, at sæsonen er forbi for mit vedkommende. Og det er et utroligt træls tidspunkt, når der kun er et par uger tilbage at spille, og man ville gerne have været med i de sidste par kampe. Omvendt er det også positivt, at det ikke er værre, når det nu er noget med ledbåndet, siger han.