Lokalpolitik

Uvished om pris på jobcentret

Der hersker stor uvished om økonomien, når kommunerne til august skal overtage statens del af jobcentrene.

Fuld musik ved invielsen af jobcentret i Hjørring. Men piben risikerer at få en anden lyd. Foto: Henrik Louis

Fuld musik ved invielsen af jobcentret i Hjørring. Men piben risikerer at få en anden lyd. Foto: Henrik Louis

Tidligere beregninger har gættet på en regning til Hjørring på 67 millioner kroner, og senest har LO regnet sig frem til et minus på 84 millioner kroner til Hjørring. Borgmester Finn Olesen (S) deltager i dag i Kommunernes Landsforenings repræsentantskabsmøde og her håber han på at få et fingerpeg om det påtrængende spørgsmål: Bliver kommunerne fuldt kompenseret af staten? Kommunernes Landsforening forhandler nemlig med regeringen om dette spørgsmål. - For nylig har finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) antydet, at man vil tage højde for kommunernes bekymring. Det håber vi naturligvis på. Ellers bliver det kostbart for kommunen, siger Finn Olesen. LO-formand, Ole Carlsen, er ikke i tvivl om, hvad løsningen bør være. - Vi synes, at regeringen bør lade tilskuddet følge den ledige. Så kompenseres kommunen efter, hvor mange ledige den har, siger Ole Carlsen. Læs mere i NORDJYSKEs Hjørring-udgave torsdag