Naturkatastrofer

Uvisheden er næsten ikke til at bære

Flygtninge fra Aceh er meget bekymrede for deres familier - de ved ikke, om der er levende eller døde

HJØRRING:På Sprogcenter Vendsyssel i Hjørring går der en gruppe på omkring 20 unge mennesker, som er meget bekymrede og kede af det lige nu. De kom for knapt halvandet år siden hertil som flygtninge fra Aceh, der er et af de steder, hvor flodbølgen ramte virkeligt hårdt. Før katastrofen var de i jævnligt kontakt med deres familie i Aceh, men nu har kun få af dem kunnet komme igennem. De fleste ved ikke, om deres familier har overlevet flodbølgen. - Jeg hørte om flodbølgen ved at en ven ringede til mig. Han var flygtet Malaysia. Han fortalte, at havet havde trukket sig tilbage. Så kom der en stor, stor bølge, som skyllede hen over alt og alle, og folk flygtede for at bevare livet. Han fortalte også, at de havde mærket jordskælvet, der var usædvanligt stærkt, fortæller en af de unge mænd. En tolk hjælper, men mange af acheneserne kan allerede godt forklare en del på dansk. De er fælles om at fortælle om deres oplevelse og deres situation, og de giver i fællesskab et billede af, hvordan det er at være dem lige nu. - Min familie ringede, de fortalte, at havet trak sig tilbage, og der var en stor rigdom af fisk tilbage på stranden, så folk løb derned, for det var så usædvanligt - men så kom bølgen, siger en. - Mit hus er 100 meter fra havet. Der er mange fiskere i min by. Jeg har hørt fra en ven i Malaysia, at min by er hårdt ramt, men ellers ved jeg ikke noget, forklarer en anden. En af de unge kvinder fra Aceh har store, bekymrede øjne. Heller ikke hun ved, hvordan det er gået hendes familie. Hun har to søstre, der bor eller boede i en by et stykke fra kysten. - Jeg håber, de er flygtet. Jeg har prøvet at ringe til deres hjem, men der var ingen, der svarede En anden kvinde viser på et kort over Aceh, hvor hun kommer fra. - Hele min fars område er væk. Min tante og hendes børn er bare væk. Græder derhjemme Acehneserne har fulgt katastrofen tæt på tv og internet. Mange gange har de kunnet genkende de steder, der bliver vist billeder af, men ikke personerne. En enkelt har været i forbindelse med sine forældre på en meget dårlig telefonlinje. Ikke meget information nåede til Danmark, men det vigtigt budskab gjorde - de er i live. En ung kvinde fra et andet hårdt ramt område, Sri Lanka, er også med på holdet. - Tusind mennesker er omkommet i min landsby. Flere af mine slægtningen er forsvundet. Men min mor og far lever, jeg har talt i telefon med dem, siger den unge kvinde, der får støtte af de seks familier fra Sri Lanka, som bor i Hjørring. Acheneserne i Hjørring prøver at holde sammen og støtte hinanden. De har også lavet en indsamling og sender penge til Aceh. - Vi er så kede af det, der er sket med vores folk og vores land. Vi er simeplt hen revet i stykker. Vi er virkelig kede af det. Her i skolen kan vi lige holde ansigtet, men når vi kommer hjem, så græder vi. Vi sidder her med mad, penge og tag over hovedet samtidig med, at vi ved, at vores familie ingenting har og måske slet ikke lever mere. Det er frygteligt, siger de i fællesskab med hjælp fra tolken. Men de ved også, at de befinder sig ien låst situation, hvor de ikke kan gøre noget.