Uvist hvad kemikalier gør ved børn

At børn har kemikalier i blodet lige som voksne, er ikke ny viden, men ingen ved til gengæld, hvordan stofferne virker på længere sigt, siger kræftforsker

Det er ikke nyt, at også børn har kemikalier og farlige stoffer i blodet, men det uhyggelige er, at ingen ved, hvad stofferne gør ved børnene på længere sigt, siger kræftforsker Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse. - Det er et faresignal, når man også hos børn finder kemikalier. Det kunne være et indicium på, at det senere i livet kan medvirke til, at de får kræft eller bliver syge af det. Men vi ved det sådan set ikke, og det er i sig selv uhyggeligt, siger Johnni Hansen til Ritzau. En britisk undersøgelse af WWF Verdensnaturfonden og investeringsbanken The Co-operative Bank bekræfter, hvad forskerne længe har vidst - nemlig at børnene også har kemikalier i blodet. I den aktuelle undersøgelse har de enten et højere eller et tilsvarende antal kemikalier i blodet end deres forældre og bedsteforældre. Blandt de mest problematiske kemikalier i undersøgelsen er ifølge Politiken blødgørende phthalater, der findes i blandt meget andet legetøj, kosmetik, madindpakning, vinylgulve og de såkaldt bromerede flammehæmmere, som forhindrer, at elektroniske apparater bryder i brand. Stofferne mistænkes for at være hormonforstyrrende og for at forårsage dårlig sædkvalitet hos drengene og for tidlig pubertet hos pigerne. Yderligere mistænkes stofferne for at give bryst-, testikel- og prostatakræft. Ifølge kræftforsker Johnni Hansen eksisterer der ca. 100.000 forskellige kemikalier i miljøet, og heraf har forskerne hos Verdenssundhedsorganisationens kræftforskningsinstitut indtil nu kun undersøgt de 800. - Det meget specielle er, at de fleste af de kemikalier, vi bliver udsat for i dag, er skabt af mennesker. Kemikalierne har kun været på jorden i måske 50 år, og vi kender ikke konsekvenserne af dem. Ifølge Johnni Hansen ved forskerne også meget lidt om, hvordan stofferne virker i en cocktail. - Normalt undersøger man ét kemikalium ad gangen, men vi bliver jo udsat for tusindvis af kemikalier og nogle virker sammen, men det ved man uhyggeligt lidt om. Forskellige påvirkninger kan virke i forskellige retninger, siger han. Forskere mener, at kemikalier og hormonforstyrrende stoffer er med til at forklare den voldsomme stigning i bryst-, testikel- og prostatakræft. Ifølge Johnni Hansen har det formentlig også betydning hvornår i livet man udsættes for påvirkning af kemikalierne. - Det er en langvarig proces og kræver mange forskellige påvirkninger. Heldigvis er det sådan, at vi har nogle reparationsmekanismer, som de fleste gange reparerer de skader, der sker i cellerne, når vi bliver udsat for kræftfremkaldende påvirkninger. Men jo flere påvirkninger og i jo længere tid, vi bliver udsat for dem, jo sværere bliver det for reparationssystemerne. Og så går det galt på et tidspunkt, siger han. En teori fra kræftforskerne går på, at det - hvad angår brystkræft - formentlig er værre at blive påvirket af kræftfremkaldende stoffer, før man har fået sit første barn. - Forskning viser, at brystvævet først er færdigudviklet, når en kvinde har været gravid første gang. I dag ved vi, at det, der beskytter bedst mod brystkræft, netop er at få sit første barn. I det øjeblik en kvinde føder det første barn og begynder at danne mælk, så sker der noget med cellerne i brystet, der gør, at de fremover deler sig langsommere. Så bliver de mindre påvirkelige fra kemikalier udefra, siger kræftforsker Johnni Hansen. /ritzau/