Aalestrup

Uvist hvornår Derby-bygninger kan udlejes

De gamle produktionshaller kommer måske til at stå tomme et stykke tid

De store haller hos Metalfrio Solutions har endnu ikke fået ny lejer.arkivfoto: Torben Hansen

De store haller hos Metalfrio Solutions har endnu ikke fået ny lejer.arkivfoto: Torben Hansen

AALESTRUP:Der er endnu ikke fundet en ny lejer til de store fabrikshaller hos Metalfrio Solutions i Aalestrup. Nybolig Erhverv i Viborg, som står for at leje bygningerne ud, oplyser, at der ikke har været mange henvendelser i sagen. - Det er en stor mundfuld i Aalestrups område. Vi snakker om 24.000-25.000 kvadratmeter. Jo større det er, jo færre emner vil ofte henvende sig, siger Johan Winther, som er erhvervschef hos Nybolig Erhverv i Viborg. Erhvervschefen fortæller, at Nybolig har haft mange følere ude, og der har også været forhandlinger i gang. - Der er mange ting, der skal gå op, så den slags forhandlinger kan godt vare et halvt år, forklarer Johan Winther. Han mener, at det er vigtigt at være realistisk i forhold til udlejningen. - Vi har kontakter i gang. Ejendommen kan være lejet ud på en måned, eller der kan gå flere år inden hele ejendommen er udlejet, siger Johan Winther. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende søndag