Skovsgård

V. Han Herred vandt mesterskabet

SKOVSGÅRD: Det blev Vester Han Herred, der løb med en komfortabel sejr på 7-0. Fodboldkampen mellem udvalgte hold fra Øster og Vester Han Herred ved Skovsgaard Festdage blev lidt af et tilløbsstykke. Mange tilskuere var mødt for se de to hold dyste om Han Herred mesterskabet. Vestholdets sejr var lidt for stor i forhold til chancer, som også østholdet tilspillede sig. Efter halvlegsføring til vestholdet på 1-0 gik det galt straks i anden halvleg, hvor vestholdet kom foran 2-0. Det medførte, at østholdet mistede lidt af gejsten, og det blev til lette og tilfældige mål fra vestholdet. Nemme og dumme fejl gjorde det let at score for vestholdet. Med sytten minutter tilbage af kampen, scorede vestholdets målmand på straffe for sit hold til 5-0. Kaj Brander, der var østholdes træner, konstaterede, at vestholdet denne aften var bedre end østholdet. Der var mere motivation hos vestholdet. - Sejren var for stor, men okay, vi er meget indstillet på revance næste år, sagde Kaj Brander. De to trænere, Spits, Bent Ole Pedersen, og Kaj Brander, fandt, det var et godt tiltag, Skovsgaard Boldklub havde taget med fodboldkampe mellem Øster og Vester Han Herred. Det er sjovt at se, hvordan holdene står i forhold til hinanden, var de to træneres kommentarer. Vi spiller gerne en ny kamp til næste år, og finder måske en anden vinder. Målscorerne for vestholdet: Tom Lassen Hansen, med tre mål, Jesper Sommer to, Aksel Jensen og Kjeld Nielsen, med hver et mål. jk