V. Hjermitslev slog Thise 6-1 på hjemmebane

Fodbold 10. oktober 2006 06:00

V. HJERMITSLEV: V. Hjermitslev vandt hjemmekampen i gruppespillet i serie 5 mod Thise med 6-1. Hjemmeholdet var det dominerende hold lige fra starten af kampen, selv om det spillede i stærk modvind. Men man skulle helt hen i det 25. minut, før VHB kom foran 1-0 på et straffespark begået mod Rasmus Nielsen. Preben Skøttrup scorede. 10 minutter senere udlignende Thise til 1-1, men 5 minutter senere kom VHB tilbage i kampen igen med målet til 2-1, sat ind af Rasmus Nielsen. I 2. halvleg var hjemmeholdet endnu mere toneangivende og i det 62. og 72. minut øgede Max Pedersen stillingen til 4-1 med sine to mål. 7 minutter før tid kunne Christian Thielst score til 5-1. I kampens sidste minut kom Thises målmand til at lave selvmål. Han sparkede et frispark direkte i hælen på en forsvarer og bolden trillede i mål til slutresultatet 6-1. VHB er nu suverænt tophold med 19 point, 3 point ned til næste weekends modstander Hundelev. p.b

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...