V: Højere bøder før klip

KØBENHAVN:Bøden for at tale i håndholdt mobiltelefon, mens man kører bil, skal hæves fra 500 til 1500 kroner. Det mener Venstres formand for Færdselssikkerhedskommissionen, Karsten Nonbo. - Vi er ved at revidere bøderne, og hvis det står til mig, får mobilsnak en tredobling, siger han. - Folk har ikke fattet alvoren i det. Det gør mig vred, at folk ikke fatter det. Det er hver dag, man ser, at dumpapperne sidder og taler i mobil, mens de kører, og man kan se det på deres kørsel. Jeg forstår ikke, at man ikke slukker telefonen, inden man sætter sig ind i bilen, tordner Nonbo. /ritzau/