V,K og O: Ret op på uretfærdigheden

Læserbrev

EMNER 22. september 2009 20:47

BESKÆFTIGELSE: Ansvaret for beskæftigelsesindsatsen er flyttet fra staten til kommunerne. Det koster Aalborgs skatteydere seks millioner kroner i 2010. Af de 37 millioner kroner det koster kommunen at få overført opgaverne, får kommunen nemlig kun 31 millioner kroner tilbage fra staten. Og det bliver værre. I 2011 og frem vil det koste skatteborgerne ekstra ca. 9 millioner kroner om året. Kære byrådsmedlemmer fra V, K og O. Jeg har allerede, inden magistraten gik i gang med at snakke budget, gjort jer opmærksom på den groteske situation, som jeres flertal i Folketinget har bragt os i. Det skrev jeg til jer i et brev på vegne af LO-Aalborg. Nu må jeg så ved byrådets første-behandling af Aalborgs budget konstatere, at gruppeformændene fra V, K og O ikke berørte emnet. Skal jeg tage tavsheden som udtryk for, at I finder det rimeligt, at Aalborgs borgere skal have dårligere service, fordi de øgede udgifter tvinger kommunen til at spare andre steder? Ellers vil jeg på det kraftigste opfordre V, K og O's byrådsmedlemmer til at kontakte deres partiledelser for at få rettet op på uretfærdigheden!

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...