EMNER

V klar til at imødekomme masseindvandring fra Øst

KØBENHAVN:Regeringen er indstillet på at gribe ind, hvis den ventede EU-udvidelse medfører masseindvandring af arbejdssøgende fra de tidligere østlande. Det forsikrede Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, torsdag under Folketingets åbningsdebat. - Hvis der skulle opstå et problem, så er vi klar til at se på det. Men lad os nu se, om der også bliver et problem, sagde Rohde. Hermed afviste han også krav fra Dansk Folkeparti om, at Danmark ligesom bl.a. Tyskland laver en national overgangsordning, hvor østeuropæere i syv år efter medlemsudvidelsen vil være undtaget fra det øvrige fællesskabs ret til fri bevægelighed af arbejdskraft over landegrænserne i EU. /ritzau/