Lokalpolitik

V og K: Bank må dække Karolinelunds overtræk

Danske Bank må betale de ni mio. kr., der ligger ud over kommunens garanti til Karolinelund, mener de to partier.

steffen Munch Hansen fra Sæby blev dobbelt verdensmester ved VM i banecykling for veteraner.

steffen Munch Hansen fra Sæby blev dobbelt verdensmester ved VM i banecykling for veteraner.

Hvis det står til Venstre og De Konservative i Aalborg Byråd, så hænger Danske Bank på en regning på ni mio. kr. i forbindelse med oprydningen efter Tivoli Karolinelund. Derimod mener SF, at der økonomisk skal ryddes helt op efter tivoliet. Vil ikke betale for banken Tivoli sluttede forlystelseslivet med en overophedet kassekredit på omkring 15 mio. kr., men Aalborg Kommune har kun garanteret for de seks mio. kr. Og differencen på de ni mio. kr. vil de to partier under ingen omstændigheder betale. Den økonomiske oprydning efter tivoli diskuteres på den lukkede del af skole- og kulturudvalgsmødet på tirsdag. - Vi dækker selvfølgelig ind i forhold til den garanti, som vi har givet pengeinstituttet i forhold til Karolinelund, og det er seks mio. kr. Hvad der er derudover, det er ikke kommunens forpligtelse, siger Mariann Nørgaard (V). Dermed hænger Karolinelunds bankforbindelse på regningen. - Det er et valg, som banken selv har taget, siger Mariann Nørgaard. Bankens risiko De Konservative vil heller ikke lege med. - Vi vil betale, hvad kommunen har forpligtet sig til, resten betaler vi ikke, siger Vibeke Gamst. I stedet skal Danske Bank betale, mener De Konservative. - Det er det, som pengeinstitutter kommer ud for, når de satser på en kunde, når det senere viser sig at være en fejl. Hun undrer sig over, at kassekreditten er kommet op i det røde felt. - Det ser besynderligt ud, at kassekreditten er kommet op i det træk, det skal vi have en forklaring på. Vibeke Gamst mener heller ikke, at man er moralsk eller juridisk forpligtet til at betale mere end garantien. - Det kan jeg ikke se, at vi er. Juridisk er vi ikke forpligtet, det kan jeg ikke se, at vi er. Lagt penge ud til løn Venstres Mariann Nørgaard peger også på, at Aalborg Kommune har lagt penge ud til løn i Karolinelund. - Det er praksis, som man åbenbart har i Aalborg Kommune, hvor man agerer bank for de selvejende institutioner herunder den erhvervsdrivende fond Karolinelund. Man har brugt kommunen som bank i forhold til at udbetale lønninger, så det er klart, at det også påvirker kommunens økonomi. Den praksis kommer bag på Mariann Nørgaard. - Det er en overraskelse for mig, at kommunen har været bank i det tilfælde. Stå ved ansvaret SF mener, at kommunen er nødt til at dække hele kassekreditten, oplyser Anne-Dorte Krog, der udtaler sig som byrådsmedlem og ikke som rådmand for skole- og kulturudvalget. - Vi skal have ryddet helt op efter Karolinelund. Vi er trætte af det, men det er sidste gang, og vi har nu en garanti for, at det ikke sker igen, siger Anne-Dorte Krog. Hun mener dermed ikke, at Karolinelunds bankforbindelse skal dække sit tab på kassekreditten udover kommunegarantien. - Bankforbindelsen har opført sig ordentligt. Problemet er, at Karolinelund er blevet drevet med underskud alt for længe. Det havde været bedre, at vi havde sagt stop i tide. Hele byrådet sagde ja til at købe Karolinelund, og vi er nødt til at stå ved vores ansvar, mener Anne-Dorte Krog.