Mou

V og K rejser tvivl om moseekspropriation

De to partier ønsker dokumentation for, at almenvellets interesse er opfyldt

En kommende genetablering af Birkesø gør, at den eksisterende vej til fugletårnet ved Tofte Sø forsvinder. Derfor skal der laves en anden adgangsvej til stedet.

Arkivfoto: Per Kolind

En kommende genetablering af Birkesø gør, at den eksisterende vej til fugletårnet ved Tofte Sø forsvinder. Derfor skal der laves en anden adgangsvej til stedet. Arkivfoto: Per Kolind

MOU:Ekspropriation af godt en tønder land jord, der skal give mulighed for omlægning af vejen til fugletårnet ved Tofte Sø, skulle have været behandlet i byrådet i dag, men efter pres fra Venstre og Det Konservative Folkeparti blev sagen sendt tilbage til yderligere belysning i by og landskabsudvalget.

På en række konkrete punkter ønsker de to borgerlige partier sagen bedre belyst, idet de blandt andet ønsker en konkret vurdering af, hvori almenvellets interesse består. I den forbindelse ønsker V og K, at sagsbeskrivelsen henviser til konkrete tilfælde eller retspraksis, hvor ”væsentlige naturformidlingsformål” ligesom i den konkrete sag er brugt som begrundelse for ekspropriation.

- Vi kan ikke af dagsordensteksten konkret se, hvori almenvellets interesser skal bestå, siger Thomas Krarup

By- og landskabsrådmand Hans Henrik Henriksen (S) står uforstående overfor V og K’s tvivl om, hvorvidt vejadgang til det centrale område i vildmosen kan være i almenvellets interesse i en grad, som gør, at der kan eksproprieres.

Rådmand ikke i tvivl

- Jeg synes, det giver sig selv. Aalborg Kommune, EU og Aage W. Jensens Fond har brugt meget store millionbeløb i naturgenopretning i Lille Vildmose, og når vi nu skal genetablere Birkesø, giver det god mening, at der også er offentlig adgang til det fugletårn, så publikum for mulighed for derfra at opleve store dele af mosen, siger han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.