Skolevæsen

V og K slås om folkeskolen

Den bebudede reform af folkeskolens 10. klasse er strandet på modsat-rettede ønsker hos de to regeringspartier og internt i Venstres folketingsgruppe.

I regeringsgrundlaget står, at 10. klasse skal målrettes de svage elever. Det læser Konservative som et stærkt begrænset elevtal i 10. klasse, så kun de fagligt svageste får tilbuddet, men den udlægning er dele af Venstres gruppe lodret uenige i. Britta Schall Holberg(V), som er medlem af uddannelsesudvalget, mener, at netop de dygtige elever er en styrke for 10. klasse. - Det er vigtigt, at vi udnytter den positive afsmitning fuldt ud, og her kan netop 10. klasse og ikke mindst efterskolerne virkelig være gode, siger hun. De konservative vil hellere trække i en anden retning, og uddannelsesordfører Carina Christensen er ikke afvisende overfor helt at afskaffe 10. klasse. .- I hvert fald skal vi sikre os, at de elever, der er klar, går direkte i gang med en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, siger Carina Christensen. Hun forstår godt Venstres bekymring for blandt andet efterskolerne, men eleverne bør tage på efterskole i 9. klasse, hvis det er vigtigt for dem, mener den konservative ordfører. Det er Venstres uddannelsesordfører Tina Nedergaard for så vidt enig i, men hun understreger, at det slet ikke ligger i Venstres kort at afskaffe 10. klasse. - Vores målsætning er, at der skal være et reelt tilbud efter 9.klasse, siger Tina Nedergaard, der selv er ved at være lidt træt af vendingen "svage elever". - Der ligger jo i det udtryk, at hvis bare du får tilstrækkeligt med dårlige karakterer, så må du få et år til. Det er jo ikke det signal, vi ønsker, siger hun. De to uddannelsesordførere håber stadig at kunne blive enige nok til at præsentere udspillet for Folketinget før sommerferien, der starter 17. juni.