Skattepolitik

V og K ude af budgetforhandlinger

V stillede ultimativt krav om nedsættelse af dækningsafgift og fik nej - K er blevet bedt om at gå grundet grundskylde

En nedsættelse af dækningsafgiften var, ifølge Venstres gruppeformand Mads Sølver Pedersen, et ultimativt krav. Arkivfoto: Michael Koch
En nedsættelse af dækningsafgiften var, ifølge Venstres gruppeformand Mads Sølver Pedersen, et ultimativt krav. Arkivfoto: Michael Koch Michael Koch

Opdateret kl. 20:10

AALBORG: Der bliver ikke noget bredt budgetforlig for 2014 i Aalborg Kommune.

Venstres og De Konservative forlod forhandlingerne ved middagstid.

Årsagen til Venstres tidlige exit fra forhandlingerne skyldes, ifølge partiets gruppeformand Mads Sølver Pedersen, et nej fra Socialdemokraterne til nedsættelse af dækningsafgiften.

- Vi havde beskedent bedt om en nedsættelse af dækningsafgiften med to millioner kroner, fortæller Mads Sølver Pedersen, der oplyser, at det fra Venstres side var et ultimativt krav.

- Vi er af den holdning, at der også skal være noget til erhvervslivet, siger han.

Ville sænke grundskyldspromille

De Konservative har også forladt forhandlingerne. Det forlyder, at partiet ville have sænket grundskyldspromillen, men det ønske kunne ikke imødekommes af blandt andre Socialdemokraterne og De Radikale. Ifølge K-gruppeformand Thomas Krarup er partiet blevet bedt om at gå.

- Vi er blevet bedt om at gå på grundskylden. Vi kan jo se, at den stiger med næsten fem procent næste år. Og det koster næsten gratis at undgå det, for der er en pulje til skattesænkninger - man får 75 procent reduktion det første år, siger Thomas Krarup.

Partiet bad i forhandlingerne om, at man fastholdt det nuværende niveau.

- Det var der ikke fodslag til.

Han er ked af, at partiet er blevet bedt om at gå.

- Det er jeg ked af, jeg synes, at vi har bidraget med mange konstruktive muligheder.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden