V-regnestykke: Regeringen fører minusvækst i kommunerne

Kommunerne kunne have fået 25 milliarder kroner mere til velfærd med Venstre-politik, lyder det.

Havde Venstre genvundet regeringsmagten i 2011 og indført nulvækst, ville kommunerne frem til i dag alligevel have fået 25 milliarder kroner ekstra til velfærd sammenlignet med de aftaler, som regeringen siden har lavet med kommunerne.

Det er facit på et regnestykke fra Venstre. Her har partiet regnet den daværende VK-regerings aftale om kommunernes økonomi i 2012 om til 2015-priser. Herefter har regnedrengene gjort det samme med den nuværende regerings kommuneaftaler for de efterfølgende år.

Og ifølge beregningerne har der været minusvækst i regeringens aftaler, mens der ifølge Venstre med partiets nulvækst - der følger løn- og prisudviklingen - altså så ville være 25 milliarder mere.

Venstres kommunalordfører, Jacob Jensen, kalder det med dette regnestykke in mente paradoksalt, at Socialdemokraterne og SF skaber skræmmebilleder om konsekvenserne ved nulvækst i det offentlige.

- Det er paradoksalt, at Socialdemokraterne har ført ikke bare et udgiftsstop, men en minusvækst i de sidste tre år, siger Jacob Jensen forud for tirsdagens afslutningsdebat i Folketinget.

- Socialdemokraterne og SF har igen og igen tudet befolknings ører fulde med, at et udgiftsstop vil betyde en massakre og et blodbad og en udsultning af den offentlige sektor, fortsætter han.

Spørgsmål: Vil det sige, at Venstre med nulvækst vil bruge flere penge end den nuværende regering?

- Man kan i hvert fald sige, at hvis man havde ført vores politik fra valget, så ville der have været brugt flere penge i den kommunale borgernære service, fordi de havde haft de milliarder mere, fastslår Jacob Jensen.

I faste 2015-priser viser Venstres regnestykke, at kommunerne i 2013 fik tilført omkring 20 milliarder kroner mindre til service, end de ville have gjort med nulvækst, hvor kommunernes økonomiske rammer følger pris- og lønudviklingen. I 2014 og 2015 er gabet henholdsvis tæt på 4,1 milliarder kroner og en halv milliard kroner.

- Vi konstaterer, at servicen i dag er fornuftig. Derfor vil vi gerne diskutere, om man ikke med de samme penge kan føre den samme service, siger Jacob Jensen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.