Lokalpolitik

V-udtalelser en skændel

For ikke så længe siden blev skatteminister Kristian Jensen kåret til at være Venstres næstformand og dermed partiets kronprins.

Jeg hørte til det mindretal af V-medlemmer, som var absolut skeptisk, når det gjaldt visdommen i den kåring. Den skepsis er jeg til fulde blevet bekræftet i med Kristian Jensens seneste udtalelser om, at Venstre næppe kan erobre borgmesterposten i Aalborg, men skal satse på at få et par stærke rådmænd. Heller ikke i København, Århus eller Odense ser næstformanden i partiet, der traditionelt er den toppolitiker, der har den tætte kontakt til organisationen og græsrødderne, store muligheder for at sætte en Venstrekandidat i borgmesterstolen. Lige nu er den gæve Kristian Jensen på turné, som det så smukt hedder, rundt til landets 98 kommuner – hvad kan han da ikke finde på at sige, inden han er færdig med den runde? Rundtosset er han allerede nu, så man frygter for fortsættelsen! Hvis jeg var V-kandidat til Aalborg byråd, ville jeg omgående nedlægge mit mandat i protest med sådan en melding fra partitoppen. Den konservative Vibeke Gamst rammer således meget præcist, når hun karakteriserer Kristian Jensens udtalelser som defensive og demoraliserende. Faktisk er det en direkte uforskammethed over for de kandidater og partimedlemmer, der står over for at skulle yde en kæmpe frivillig indsats for at få en borgerlig liberal styret kommune efter flere menneskealdres socialdemokratisk monopol på magten. For fire år siden var det faktisk tæt på at lykkes. I Århus lykkedes det således ved forrige kommunalvalg at bryde det socialistiske magtmonopol, da netop en kvindelig V-borgmesterkandidat (Louise Gade) mod alle odds fravristede S borgmesterposten. Den blev ganske vist tabt igen fire år senere, men dog vundet først (!). I København er alt i princippet åbent efter Ritt Bjerregaards beslutning om at stoppe – så hvorfor også opgive kampen på forhånd her? I Odense er der i dag borgerlig borgmester – hvad er det, der er så umuligt set med liberale øjne her? Men med en næstformand og en frontfigur som Kristian Jensen bliver alt ganske vist tilsyneladende umuligt. Jeg synes, det ville signalere, at der trods alt er sundhed, vilje og kampgejst tilbage i Venstre, hvis kandidater i landets kommuner beder Kristian Jensen tage konsekvensen af sine helt uacceptable udtalelser og som et minimum give Venstres kandidater til kommunalvalget en uforbeholden offentlig undskyldning. Skaden er imidlertid sket, så en naturlig konsekvens ville være at sætte en anden end Kristian Jensen på posten som partiets næstformand og kronprins, hvis han ikke selv kan finde ud af at gå oven på en så utilstedelig og illoyal optræden over for sine folk. Man genkender næsten mønstret fra hans måde at behandle personalet på i tilknytning til skats overgang fra kommunalt til statsligt regi. Selv den værste og mest umenneskelige private arbejdsgiver ville ligne en spejderdreng i forhold til det, Kristian Jensen ved den lejlighed bød især de ældre ansatte efter mange års tro tjeneste. Afslutningsvis må man vel bide al skam i sig og ønske Henning G. Jensen til lykke med et genvalg, som Venstres næstformand paradoksalt nok har gjort meget mere sandsynligt, end det havde behøvet at være. Befordret et levende lokalt demokrati har Kristian Jensen i hvert fald ikke!