Våd august koster forsikrings- selskaberne dyrt

KØBENHAVN:Den vådeste august i de seneste år 40 år kostede forsikringsselskaberne 175 millioner kroner i erstatninger efter skader på grund af rekordmange oversvømmede kældre og alvorlige vandskader. De voldsomme regnskyl gav omkring 14.000 vandskader, viser en ny statistik for skybrud, som Forsikring & Pension har udarbejdet, skriver Berlingske Business. Regn defineres som et skybrud, hvis normale og vedligeholdte kloakker ikke kan klare vandet, og dermed er der mulighed for erstatning. Skybrud bliver vurderet i hvert enkelt tilfælde, men erfaringerne viser, at det typisk kræver 40-50 millimeter regn på et døgn eller omkring 1 millimeter regn i minuttet. Langt de fleste af skybrudsskaderne har været på parcelhuse, fritidshuse og forskelligt privat indbo. Der har været langt færre vandskader på erhvervsbygninger og erhvervsløsøre. Til gengæld har disse vandskader i gennemsnit været dyrere end skaderne på private bygninger og indbo./ritzau/