Våd eftermiddag

Våde kældre i Frederikshavn. Falck rykkede ud 30 gange

Ulykker 4. september 2009 13:00

Når Vorherre trækker bundproppen ud af karret, så kan kloakkerne i Frederikshavn klare presset i 10 minutter. Torsdag eftermiddag kom der tre gange så meget vand på en times tid og resultatet var at mange husstande fik våde fødder i kældre, mange toiletter og afløb helt op på 1. etage kvækkede, restauranter måtte lukke - og FFK-hallen måtte stoppe træningen for at undgå skader hos de unge boldspillere. Falck rykkede ud 30 gange i løbet af et par timer og Forsyningen i Frederikshavn fik ekstra travlt med at lægge dæksler ordentligt på plads igen efter vandmasserne havde sprængt dem op på vejoverfladen. I bibliotekets kælder sprang et regnvandsrør - og kælderen endte med at modtae adskillige tons regnvand - med den konsekvens, at magnaprintbøgerne næppe bliver bøger igen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...