Våd fest for vandhunde

Øster Vrå 10. oktober 2006 06:00

ØSTERVRÅ: Det helt store partyudstyr er kørt i stilling, når ØVI’s Svømmeafdeling for 5. gang - torsdag den 19. oktober i Østervrå Festuge - inviterer til Poolparty i den lokale svømmehal. Voksne er forment adgang til den våde fest, som udelukkende henvender sig til børn og unge i de to aldersgrupper – 5 til 9 år og 10 til 16 år. Dog må forældre til de yngste få adgang til omklædningsrummene. Poolparty’et afvikles i to omgang, hvor de yngste årgange lægger for. Til begge fester vil der være masser af underholdning, overraskelser og konkurrencer undervejs. Ankers Disko spiller op med tidens hotte musik som også kan følges fra den opsatte storskærm. I den alkoholfrie baren serveres heftige og farverige drinks som kan suppleres med forskelligt slik. Et fantastisk show med deltagelse af dygtige udspringere afvikles bl.a. fra svømmehallens vipper, når udspringsgruppen ”De skøre Badenymfer” for alvor slår sig løs. Truppen består af tidligere eliteudspringere – en dansk mester på tårn i 2004 samt tre springere som i flere år har lavet udspringsshow i Djurs Sommerland. Til arrangementet i Østervrå har de bl.a. reserveret en fire meter lang stige, som skal indgå i showet, og det skal blive spændende at se, hvad den skal bruges til. I banken, som er tæt ved bassinkanten, kan deltagerne opbevarer kontanter og andre værdigenstande. Der vil under hele festen være seks livreddere til steder, udover de voksne der passer slikbutikken, baren og banken. ÅB

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...