Vejrudsigt

Våd vejrmelding: Regn, regn og mere regn

Efter hedebølgen har Nordjylland nu udsigt til rigeligt med regn, ifølge DMI

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret kl. 09:42

NORDJYLLAND: Først flere måneder med hedebølge, så en hidsig storm - døbt Johanne - og nu følger flere dage med regnbyger.

Vejret i Nordjylland har været omskifteligt de seneste dage, og forude venter nu en våd omgang, ifølge vejrudsigten fra DMI/Danmarks Meteorologiske Institut.

Søndag har allerede budt på lidt regn i Nordjylland, og efter tørvejr og måske lidt sol skulle landsdelen igen kunne få regn i løbet af eftermiddagen.

Hedebølgen, med temperaturer over 30 grader, er også forbi i denne omgang. Søndagens dagtemperaturer vil ligge på 15-18 grader, og natten til mandag kan termometeret snige sig ned på 12 grader. Også om natten kan vi forvente regn ind i mellem.

DMI’s vejrudsigt for den kommende uge byder på flere skyer og mere regn, men fredag skulle det dog klare op.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden