Våd ventetid

Naturvidenskab 8. september 2002 08:00

Forventningens glæde havde nær lidt druknedøden, da de tusindvis af Jarre-fans i går eftermiddag fik alle fordommene om det danske vejr bekræftet Regnen stod i perioder ned i stænger, og mange måtte kigge dybt i koppen med varm, trøstende kaffe for at finde entusiasmen, da skyerne blev mørkere og mørkere. Da dagens værste skybrud stod på, var der stadig fire timer til det franske elektro-orakels optræden, og de kvinder, der havde ladet forfængeligheden vinde, måtte kæmpe en sej kamp for at få stiletterne op af mudderet. De fleste havde dog garderet sig med fornuftig påklædning, og enkelte gik endda til yderligheder - svenske Mattias havde for eksempel fundet et par orange regnbukser frem af skabet, der ville gøre enhver Thyborøn-fisker misundelig, og de kom til ære og værdighed i pladderet. - Jeg kender jo det danske vejr, smilede han, mens han og vennen Jonnie ventede på vindmølleshowet. De betegnede sig selv som semi-fans, og havde kun delvis respekt for vind-arrangementet. - Det havde været en del federe, hvis det var blevet gennemført for 15-20 år siden - så havde det været nyskabende. Men bedre sent end aldrig, mente svenskerne, som alligevel havde besluttet at tage turen til Gl. Vrå. - Vi kommer for totaloplevelsen - hvis det bare var musikken, var vi nok ikke kommet - det er showet, vi vil se, konstaterede de. Blandt de unge kvinder herskede der til gengæld tvivl om, hvad der er så dragende ved Jean Michel Jarre og hans musik. Støvring-pigerne Pernille og Katrine på 14 og 16 år måtte blankt erkende, at de ikke anede en hujende fis om franskmanden og egentlig bare ville se, hvad al dette postyr handlede om. - Vi er bare taget med vores familier, for at se, hvad det er for noget - vi er otte i alt, sagde pigerne og klamrede sig til deres varme kakao med blikket vendt mod de truende skyer. - Vi har taget paraplyerne med, forsikrede de, og få minutter efter var pladsen da også omdannet til et gigantisk regnskyl. Tyskerne Wolf, Barry og Peter havde derimod ladet paraplyerne blive hjemme i Berlin og nøjedes med tynde plastikregnslag, og de var langt fra tilfredse med situationen. - Vi skal sove i telt i nat...og vi har ikke engang slået det op endnu, nåede de at bemærke, inden de løb i dækning.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...