Våde og snefyldte vintermåneder

{ FJERRITSLEV: Det er ikke let at se, at den første forårsmåned er begyndt. Der ligger stadig meterhøje snedynger mange steder, efterveerne af forrige uges usædvanlige vintervejr. Men når snedyngerne i februar tælles sammen som vand, ligger nedbøren på det normale for måneden, har Erik Danielsen på Bakken ved Aggersund gjort op, nemlig på ca. 40 millimeter. Derimord var januar ekstrem våd med næsten dobbelt så meget ned-bør som vanligt, 94 mod 55 millimeter. Faktisk faldt der regn hver dag i januar på nær en enkelt. Og der har ikke været en eneste solskinsdag med blå himmel i årets to første måneder.