Vådt jubilæum

Aars 22. september 2002 08:00

Aars Svømmeklub fejrer lørdag 28. september 60 års jubilæum. Jubilæet fejres ved, at klubben inviterer sine medlemmer til et arrangement, der vil strække sig over hele dagen. - Vi har besluttet, at dele medlemmerne op, siger formand Mogens F. Christensen - Om lørdagen holder vi noget for ungdomssvømmerne, mens vi fejrer det med voksensvømmerne ugen efter. Det er helt bevidst, at vi ikke holder et jubilæumsstævne, da det jo kun er for konkurrencesvømmere. Vi ønsker at fejre jubilæet med alle vores medlemmer, siger formanden. Som følge af jubilæumsfesten har hallen lukket for ofentlig svømning 28. september.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...