Vågnet fra vild drøm

Ingen NHL-stjerner til Aalborg Pirates i denne omgang

Frederik Åkesson får ingen prominente NHL-navne til klubben i denne omgang.Foto: Henrik Bo <i>Foto: Henrik Bo</i>

Frederik Åkesson får ingen prominente NHL-navne til klubben i denne omgang.Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

AALBORG:I tre døgn fik Aalborg Pirates-direktøren Frederik Åkesson lov til at svømme rundt i drømmeland. Men så gjorde en retskendelse det muligt for de bedste svenske klubber at entrere med de lockoutede NHL-stjerner fra Nordamerika.

På grund af en overenskomsttvist ligger verdens bedste hockeyliga på den anden side af Atlanten stille, og det gav Frederik Åkesson muligheden for at tilknytte NHL-spillerne gratis.
- Men tesen har ændret sig. De ville først både selv betale deres løn og forsikring. Da der blev åbnet op i Sverige ville de nu til også at have en lille smule løn.

Kan ikke matche svenskere

- Det har vi bare ikke økonomi til, så derfor kommer der lige nu ingen NHL-spillere til Aalborg, fortæller Frederik Åkesson.

Han erkender, at han ikke kan konkurrere med de bedste svenske klubber, men derfor kan Aalborg Pirates alligevel sagtens vinde på NHL-konflikten.
- Det skubber hele markedet, og giver os muligheden for at hente spillere på AHL-niveau (det næstbedste nordamerikanske), som vi ellers ikke kunne have fået med den økonomi, vi har til rådighed.
Frederik Åkesson har fem spillere i kikkerten aktuelt. Alle er de målscorertyper, noget som piraternes hold skriger på. Det viste seneste kamp mod ubeskrevne Copenhagen, der blev vundet med beskedne 2-1.
I aften gælder det sidste års finalister fra Odense i Gigantium.
- Vi skal ramme et højere niveau end mod Copenhagen. Ellers risikerer vi at tabe, mener altså Frederik Åkesson.
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.