Vaclav Havel - Europas moralske stemme

Han hyldes som en af de største politiske personligheder i det 20. århundrede

PRAG:- Jeg befinder mig i privilegiernes verden. I en verden af prominente, som efterhånden ikke længere ved, hvor meget en sporvognsbillet eller smør koster, hvordan man laver kaffe, kører bil, eller hvordan man telefonerer. Tjekkiets præsident, Vaclav Havel, der søndag døde 75 år, var aldrig helt rolig med den post, der blev betroet ham efter sammenbruddet i det kommunistiske system, han havde brugt så mange år på at bekæmpe. Med Havels død er en af det sidste århundreds store statsmænd borte. Ikke fordi han var en unik politiker i klassisk forstand, men fordi han med glød insisterede på at forene sit politiske virke med kunst og moral. Havel følte sig aldrig rigtig tilpas i sit embede som statsoverhoved, først som præsident i Tjekkoslovakiet efter kommunismens kollaps i 1989, og siden som præsident i Tjekkiet efter den tjekkoslovakiske skilsmisse i 1993. Netop hans ambivalens i forhold til sit politiske embede kom han ind på i sin tale, da han i 1991 modtog den danske Sonning-pris på Københavns Universitet. - For enhver ny pris, jeg modtager, bliver jeg en grad mere mistænkelig over for mig selv. Jeg opfatter mit ophold i mit politiske embede som et udtryk for ansvarlighed over for helheden. Men når jeg iagttager andre politikere, der hævder det samme, tvinges jeg til igen og igen at undersøge mig selv og stille mig det spørgsmål, om ikke også jeg begynder at bedrage mig selv, efter at jeg - nærmest fra dag til dag - er havnet i den verden, man kalder toppolitik. Engagement, at være med, var det, der talte for Havel. I 1960'erne blev han en drivkraft på den tjekkoslovakiske teaterscene med sine skæve og absurde skuespil. Efter den sovjet-ledede invasion i 1968 førte han an i oppositionen til regimet og blev den karismatiske leder for bevægelsen Charta 77, hvad der kostede ham fængselsstraffe ad flere omgange. Inden han i 1990 som det naturlige samlingspunkt for den anti-totalitære opposition blev gjort til landets leder. Måtte ikke studere kunst og litteratur Havel blev født den 5. oktober 1936 i Prag. Han voksede op i et borgerligt og intellektuelt miljø, og denne baggrund var bl.a. medvirkende til, at det stalinistiske regime, som tog magten i Tjekkoslovakiet efter Anden Verdenskrig, ikke tillod ham at studere kunst og litteratur på universitetet. I stedet uddannede han sig som laborant og begyndte senere at læse økonomi på universitetet. Efter at have aftjent to års værnepligt kom han i slutningen af 1950'erne til ABC-teatret og siden til teatret Na Zabradli, hvor han ernærede sig som scenearbejder. I dette miljø skrev han sine første absurde skuespil og skabte sig et gennembrud med stykket Havefesten i 1963 og Cirkulæret fra 1965. Den sovjet-ledede invasion i 1968, der gjorde en ende på Alexander Dubceks reformkommunistiske Prag-forår, varslede også trængslernes tid for den unge forfatter. Havels teaterstykker kunne ikke længere opføres derhjemme under den ensretning af hele kulturlivet, som med stor hast blev gennemført af Husak-regimet. Samlingspunkt for oppositionen blev han for alvor i 1975, da han sendte et åbent brev til præsident Gustav Husak og analyserede den krise, som det tjekkoslovakiske samfund var kastet ud i med den kommunistiske ensretning. Havel var derfor det naturlig samlingspunkt, da oppositionsgruppen Charta 77 blev stiftet med et par hundrede intellektuelle og politikere som underskrivere. Det kostede. Han blev i 1979 idømt fire og et halvt års fængsel for undergravende virksomhed. Men det gav ham samtidig lejlighed til at skrive en række essays, som koncentrerede sig om moral og magtens væsen. Mest kendt er brevene til hans hustru, Olga, hvor han bekender sit moralske og filosofiske ståsted. Regimets forfølgelse af Havel fortsatte længe efter, at den sovjetiske præsident Mikhail Gorbatjov fra midten af 1980'erne varslede glasnost - åbenhed. Atter i 1989 sad Havel fængslet, men presset var nu så stort på de kommunistiske regimer, at deres dage var talte. I Tjekkoslovakiet kom det i slutningen af november samme år. Det kulminerede under et af de største øjeblikke under kommunismens sammenbrud i Østeuropa, da Havel foran godt en million mennesker på den store Wenceslas-plads i Prag trådte frem på en balkon sammen med Prag-forårets leder, Alexander Dubcek. Skuffet over Tjekkoslovakiets skilsmisse Havel blev leder for den nye demokratibevægelse Borgerforum og senere i 1990 valgt til Tjekkoslovakiets leder. Det blev nogle turbulente år for Tjekkoslovakiet og Havel. Navnlig slovakiske nationalisternes krav om at løsrive Slovakiet ramte præsidenten hårdt. Han brugte mange anledninger til at appellere til slovakkerne om ikke at lade sig vildlede af det skønmaleri, som nationalisternes leder, Vladimir Meciar, tegnede af et selvstændigt Slovakiet. Men skilsmissen kom, og Havel trak sig i 1992 tilbage som præsident i skuffelse. I 1993 blev han genvalgt som præsident, denne gang for republikken Tjekkiet. Der fulgte en periode præget af mange opgør med Tjekkiets ministerpræsident, Vaclav Klaus. Med nød og næppe blev Havel genvalgt, da han for anden gang stillede op til posten som præsident - et udtryk for den dalende popularitet, der blev prisen for hans engagement. Men hans stjerne dalede aldrig i udlandet, der fortsat opfattede ham som en brillant præsident med stor moralsk autoritet. I sidste halvdel af 1990'erne svigtede hans helbred, og hans kone og kampfælle Olga døde i 1996. I december 1996 fik Havel fjernet en kræftsvulst og en del af en lunge. Havels kæderygning fik skylden for lungekræften, og efter operationen holdt han op med at ryge. Trods sygdommen var der dog et lyspunkt , den noget yngre Dagmar, som han giftede sig med. I sin fremtoning virkede han ydmyg og lidt genert. Han var kendt for at tale med en dyb og monoton stemme. Men han gjorde en dyd af ikke at fremstå som stivnet i sit ceremonielle embede. Indtil sygdommen forhindrede det, kunne han stadig ses på nogle af sine gamle stambeværtninger drikke sin favoritdrik, øl, mens han pulsede løs på et utal af cigaretter./ritzau/