EMNER

Vad blev årets borger for anden gang

Børge Vad gjorde hustruen Lissy kunsten efter og blev årets skelunder

Børge Vad kan glæde sig over, at hans interesse for motocross er gået i arv til sønnen Flemming Vad. De to stiller indimellem op ved de samme stævner, som det skete for nylig i Supercross hallen i Breum, hvorfra dette billede stammer.Foto: Supercross

Børge Vad kan glæde sig over, at hans interesse for motocross er gået i arv til sønnen Flemming Vad. De to stiller indimellem op ved de samme stævner, som det skete for nylig i Supercross hallen i Breum, hvorfra dette billede stammer.Foto: Supercross

Årets skelunder 2009 er Børge Vad. Det blev offentliggjort på generalforsamlingen i Skelund Landsbyforening tirsdag, hvor hovedpersonen dog ikke kunne være til stede. Det kan dog ikke ændre på, at formanden for Skelund Landsbyforening, Jess Laursen, finder kåringen særdeles berettiget. - Vi har heldigvis mange aktive mennesker i byen at vælge imellem. Men Børge er en af dem, vi i foreningen er rigtig glade for. Han har gjort en vedholdende indsats gennem mange år, siger Jess Laursen. Ifølge ham er Børge Vad altid villig til at give et nap med, når foreningen skal have gjort et stykke arbejde. - Og så har han igennem de sidste 12 år taget sig af at vedligeholde det grønne område ved Elkæret, bemærker Jess Laursen. Og så gør det heller ikke noget, at 66-årige Børge Vad igennem et halvt århundrede har sat sit kraftige præg på motocross-sporten i Danmark og internationalt og i øvrigt stadig gør det, blandt andet som aktiv på landsholdet i veterancross. I Skelund drev han i mange år motorcykelforretningen BV Cross, og så er han i øvrigt gift med Lissy Vad, der blev kåret til årets skelunder 2007. Parret kan nu sætte det andet skilt som tegn på hæderen op på adressen på Mølbakvej.