Vadum manglede skarphed og forærede mål væk

Serie 1 pulje 3 Vadum-Biersted 2-5 (1-2) Mål for Vadum: 1-1 Steven Carlsen, 2-2 Lasse Kammer VADUM: Efter spil og chancer burde det udsatte premiereopgør have givet mindst et point til hjemmeholdet, der i høj grad var med i kampen. Første halvleg var meget lige og selvom Biersted kom foran, lod hjemmeholdet sig ikke gå på og fik udlignet ved Steven Carlsen. Det lykkedes imidlertid for gæsterne at komme foran på ny men kort efter pausen fik Lasse Kammer udlignet og dermed var lokalopgøret igen helt åbent. Forinden scoringen havde Vadums Kasper Thomsen endda brændt et straffespark begået mod ham. Desværre skete der efterfølgende i stedet en kostbar fejl i de bagerste rækker hos hjemmeholdet og det gav Biersted en ren foræring til føringen på 3-2. Som følge af den øjeblikkelige situation i rækken skulle Vadum have så mange point som muligt og dermed blev alle mand kastet frem for at få udlignet for tredje gang i kampen. Det lykkedes ikke men til gengæld fik gæsterne et par contra-løb, som slog den store sejr på 5-2 fast mod slutningen. 1/8-dels finale, DBU's pokalturnering kvinder B52/AFC-Skovbakken 1-3 (0-3) Mål: 15. minut 0-1 Lene Jensen, 28. minut 0-2 Maja Juliussen, 41. minut 0-3 Mette Jokumsen, 60. minut 1-3 Christina Krag (straffe) AALBORG: Efter at have været alt for forsigtige i første halvleg og haft for stor respekt for modstanderen, der normalt hører til i top 3 i landets bedste række, er hjemmeholdet nu uden af årets pokalturnering. Som nævnt var respekten for stor i første halvleg men efter en snak i pausen blev der gået anderledes til sagen i anden halvleg og med en relativ hurtig udligning på et straffespark begået mod Ghiti Nadim, fik hjemmeholdet håb om et godt resultat. Selvom B52/AFC havde bolden meget i anden halvleg blev det ikke rigtigt til mere og Skovbakken kunne køre sejren hjem og er dermed blandt de sidste otte hold i turneringen Serie 1 damer Vejgaard - Støvring 0-3 AALBORG: Ifølge JBU's resultattavle og pointstillingen er gæsterne fra Støvring erklæret som vinder af søndagens lokalopgør, som ikke blev afviklet. Det giver i henhold til reglerne en sejr på 3-0.