Væbnet røveri mod kiosk

Mandag aften truede to mænd sig til at få udleveret 3000 kroner i filmkiosken Knox City i Algade i Brønderslev.

Kort før kl. 22 kom de to gerningsmænd ind i kiosken, hvor den ene med en lille sort pistol truede sig til at få udleveret kassebeholdningen. De to røvere beskrives som yngre mænd. Den ene havde en grå- og blåstribet hættetrøje på. Han var maskeret med et lyserødt tørklæde. Den anden bar en grå/grøn hættetrøje. Begge mænd beskrives som 180 cm og spinkle af bygning. Nordjyllands Politi hører gerne fra vidner, der har set noget i forbindelse med røveriet. De kan kontaktes på telefon 114.