Aalborg

Væddeløbstop klar til rivegilde

Aktionsgruppen, der forsøger at overtage tøjlerne på Aalborg Væddeløbsbane, får kamp til stregen af den siddende syvmands-bestyrelse.

Der er uro i kulissen på Aalborg Væddeløbsbane. Foto: Lars Pauli

Der er uro i kulissen på Aalborg Væddeløbsbane. Foto: Lars Pauli

- Vi har intet at skjule og stiller op i samlet flok for at forsvare vores handlinger, siger formanden Svend Gerlif inden den ekstraordinære generalforsamling senere i januar. Der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, fordi mere end 25 procent af medlemmerne ønsker det. Aktionsgruppen har afleveret underskrifter fra 42 af foreningens 155 medlemmer. Utilfredsheden er rettet mod både bestyrelsen og den nye direktør Palle Bjørnstrup. Direktøren får fuld opbakning af bestyrelsen og lader sig ikke anfægte af de kritiske røster. - Jeg har aldrig været nogen tøsedreng, og et eller andet sted må fornuften sejre, lyder det fra Palle Bjørnstrup.