Vægt bag de store drømme

Ishockeyspilleren Mads Riis Pedersen har som den eneste på AaB College slået igennem på topniveau

MADS RIIS Pedersen i gang med den hårde vægttræning. Det skal også til. Foto: Michael Koch

MADS RIIS Pedersen i gang med den hårde vægttræning. Det skal også til. Foto: Michael Koch

AALBORG:- Jeg drømmer om at komme til at spille på A-landsholdet. Måske når jeg bliver 24-25 år, sjusser Mads Riis Pedersen sig frem til, og kigger drømmende ned i sin müesli. - Men nu må vi se, kommer det ydmygt fra den 18-årige yngstemand i AaB Ishockeys ligatrup, mens han færdiggør sin morgenmad i AaB Colleges spisesal. Selvom Mads Riis Pedersen endnu ikke kan bryste sig af at have optrådt på A-landsholdet, er det foreløbig blevet til syv optrædener på AaB's bedste hold, siden debuten, imod lokalrivalerne fra Frederikshavn, sidste år. Og selv om det unge hockeytalent er stolt over at spille på AaB's bedste hold er spilletid ikke alt han stræber efter. - Jeg vil meget gerne score et mål. Gerne flere, slår Mads Riis Pedersen fast og tager madpakken, som han selv har smurt, under armen. VVS'er uden for isen Det sidste der skal gøres, inden turen går til Aalborg tekniske skole, hvor Mads Riis Pedersen uddanner sig til blikkenslager, er at forsyne kæresten, der også bor på AaB College, med morgenmad. På hans lummervarme værelse, hvor vasketøjet kæmper med tomme 7'up-dåser om den sparsomme gulvplads, takseres rundstykkerne til et ”ha' en god dag”-kys af kæresten. Ud fra Mads Riis Pedersens adstadige morgentempo, er det svært at se, at hans forcer som ishockeyspiller er fart og eksplosivitet. De hvide sneaks mister aldrig jordforbindelsen, men slæbes langsomt og larmende henover alle underlag. Anderledes tænding er der på hans sølvgrå Peugeot 307, som kører os ud imod Teknisk Skole. På trods af sine blot 18 år har Mads Riis Pedersen allerede en lang ishockeykarriere bag sig. Omtumlet ishockeykarriere - Da jeg var lille tog min far mig altid med i hallen i Århus for at se ishockey. Jeg begyndte selv at spille i klubben da jeg var tre-fire år, siger Mads Riis Pedersen. Efter 10 år i Århus skiftede Mads Riis Pedersen som 14-årig til Esbjergs juniorhold. - Jeg flyttede til Esbjerg sammen med min far. Han har altid gjort meget for min ishockey, noterer powerforwarden. - Men jeg er aldrig blevet presset af ham, slår han hurtigt fast. Efter to år i Esbjerg, og endnu én sæson i Århus, gik turen til Sverige. "Hensidan" spillede Mads Riis Pedersen én sæson for den skånske klub Tingsryd. - Jeg boede alene i en kælder i et villakvarter hos en familie. Sproget var lidt svært, husker han. - Og jeg savnede min familie, siger han, mens Peugeoten sikkert bliver parkeret foran Tekniske Skole. - Jeg ser nu ikke meget mere til familien nu. Jeg har kun været hjemme to gange siden jul. Jeg var hverken med til min mors eller min fars fødselsdag, på grund af træning og kampe, siger Mads Riis Pedersen. Kontakt med omtanke Ved indgangen til skolen passerer vi en reklame fra Lauritz Knudsen med firmaets motto; ”Kontakt med omtanke”. Et mantra Mads Riis Pedersen har in mente, når han er på isen. - Jeg vejer kun 83 kilo, så jeg er ikke så tung og stærk som de fleste andre elitespillere – derfor taber jeg en del nærkampe, ærgrer Mads Riss Pedersen sig. - Jeg håber at tage syv kilo muskler på i løbet af sommeren ved at styrketræne, fortæller han. På trods af, at kantinen på Teknisk Skole lokker med Beuf saute stroganoff med kartoffelmos, holder Mads Riss Pedersen sig til sine hjemmesmurte rugbrødsmadder, da svejsning bliver afløst af frokostpause. Det er først for nylig, at han er begyndt at tænke over, hvad han spiser. - Før jeg kom i førsteholdstruppen var jeg tit på tanken og købe to hotdogs og en cola. Meget tit. - Det gør jeg ikke mere, fortæller Mads Riis Pedersen, der også har skåret kraftigt ned på sit sodavandsforbrug. - Tidligere kunne jeg nemt drikke en kasse på en uge, nu drikker jeg kun en enkelt af og til, slår han fast. Ingen fest i gaden Junkfood og sodavand er ikke det eneste Mads Riis Pedersen har vendt ryggen for ishockeykarrierens skyld på det seneste. - Da jeg spillede i U20-truppen i AaB, gik jeg tit til fest eller i ”Gaden”. Efter jeg er blevet rykket op (i førsteholdstruppen, Red.), har jeg kun drukket én gang – til afslutningsfesten med de andre spillere, siger Mads Riss Pedersen. - Hockey er det jeg vil. Jeg føler ikke, jeg går glip af noget fordi jeg ikke tager til fester længere, siger han. Hårdt at være elite Tilbage på college-værelset, der ikke er blevet mindre surt i løbet af dagen, ligger Mads Riis Pedersen, oven på hans anstrengelse i skolen, og sunder sig i sin seng. Forude venter et informationsmøde om sommertræning før der er aftensmad og han skal sove. Først skal den daglige styrketræning også klares. - Det er hårdt at være elite, griner det unge ishockeytalents nabo på AaB College, ud af en dør på klem, da han ser Mads Riis Pedersen traske ned til træningslokalet.