Vægttab skal komme indefra

Lysten til at tabe sig skal findes dybt inde i en selv. Det får 12 kvinder at mærke på et nyoprettet slankehold for tykke uden motivation for træning, kostændringer eller slankekure

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

AALBORG:Det er ikke dit sædvanlige slankehold. Du må gerne spise usundt, du må gerne slappe af, og du må gerne mangle motivationen til at ændre det. For sådan er det for rigtig mange overvægtige.

- Jeg har prøvet hundredevis af slankekure, og ingen har hjulpet. Sidst tabte jeg 30 kilo og tog dem på igen, siger Birthe Ditlev Johansen fra Nibe.

Selvom den lige vej til et vægttab synes at kræve, at man ændrer sine kostvaner og træner sig rød i hovedet, så er der en anden og ikke så befærdet vej.

- Det handler om at kende sig selv og finde ud af, hvordan og at man har lyst til at tabe sig. Nogen skal bruge lang tid til at erkende, hvad grunden er til, at de ikke kan lade være med at spise. Andre, som Birthe, finder hurtigt ud af, hvad deres indre motivation er, siger Lis Batalla, der står for slankeholdet hos Hasseris Fysioterapi og Motionscenter.

For Birthe Ditlev Johansen og andre overvægtige er det altid en udfordring at være i sociale sammenhænge både privat og på jobbet. På arbejdspladserne er der ofte kage, folk inviterer på søde sager, og her i juletiden er der endda endnu flere udfordringer. Derfor handler det om at bevæge sig på den smalle sti mellem total afholdenhed og overspisning.

- Jeg har fundet ud af, at jeg godt kan nøjes med ét stykke flæskesteg eller et stykke kage. Før i tiden kunne der ryge tre fire stykker ned, uden at jeg havde tænkt over det. Nu tænker jeg over det hver gang, og det holder mig på stien i midten, siger Birthe Ditlev Johansen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.