Væk fra donor- og modtagerforhold

EU og Afrika indgår et strategisk partnerskab med det formål sammen at løse de fælles udfordringer.

Europa og Afrika er naturlige allierede. Det blev fastslået på topmødet i Lissabon 8. og 9. december 2007. Denne alliance er nu et uundværligt partnerskab, der er stærkt og oprigtigt, mellem disse to store og smukke kontinenter, der vil bygge en fremtid, baseret på fred og velstand, og sammen kan de skabe en fair, retfærdig dagsorden. Den fælles EU/Afrika-strategi skal gøre EU og Afrika i stand til at forøge samarbejdet på globale områder, og derved involvere civilsamfundet og institutionerne. En konkret handlingsplan, der skal gælde for perioden 2008 til 2010, skal skabe fremskridt på otte udvalgte samarbejdsområder, der omfatter fred og sikkerhed, demokratisk regeringsførelse og menneskerettigheder, handel og regional integration, millennium, udviklingsmålene, energi/klimaændringer, migration/mobilitet og beskæftigelse, videnskab informationssamfund. Disse tiltag fra EU viser mig, at Afrika virkelig bliver højt prioriteret i de eksterne forbindelser fra EU, og mener også, det er på tide at forlade den paternalistiske holdning og komme ud over det rene donor- og modtagerforhold og at gøre op med Europas klichéagtige opfattelse af Afrika og Afrikas klichéagtige opfattelse af Europa. Jeg mener, vi har brug for hinanden i et fælles partnerskab, der er den bedste politiske strategi i bestræbelserne på at fremskynde opfyldelsen af årtusindudviklingsmålene i Afrika og løse de globale udfordringer, som begge parter står over for. Stabilitet og velstand hos vore partnere gør også vort egen område trygt, og EU har al grund til at være interesseret i at bidrage med alt, hvad der er muligt for at fremme en stabil udvikling i udviklingslandene, men det forudsætter, at der arbejdes tæt sammen, og samtidig sikre, at der bliver tale om et ligestillet partnerskab, ikke kun med hensyn til rettigheder, men også pligter, og ikke kun i ord, men også i konkrete handlinger.