Væk med bandepoliti

"Sig mig hvem du omgås, og jeg skal sige dig, hvem du er". Sådan lyder et gammelt mundheld, som efterhånden er blevet forvansket i utal af varianter.

Som det vittige "Sig mig din adresse, og jeg skal sige dig, hvor du bor". Væsentligt mindre vittig er en udlægning, der kunne lyde noget i retning af: "Sig mig hvilke betegnelser, der bliver hæftet på fænomener i dit samfund, og jeg skal sige dig, hvad det er for et samfund, du og andre har skabt". Talemåden er aktuel, fordi Dansk Sprognævn har præsenteret en liste over nye ord og betegnelser, der nåede at snige sig ind det danske sprog i løbet af det år, som vi nu næsten lige har sagt farvel til. Og ikke alle steder kan listen ligefrem siges at være opløftende læsning. For eksempel findes der næppe det samfund, der ikke godt kunne undvære betegnelser som "bandepoliti" (særlig politienhed, der skal tage sig af bandekriminalitet) og "hjemmerøveri" (brutalt røveri i et privat hjem). Samtidig er der langt imellem sager og enkeltpersoner, der i den grad har sat sig spor i en enkeltbetegnelse fra 2008 som den seneste måneds mest omtalte person, den faldne direktør Stein Bagger og hans fatamorgana af et firma, IT Factory. Det drejer sig naturligvis om "leasingkarrusel", der dækker over "system, hvor leasingfirma køber fiktive varer og leaser dem videre, og nogen indkasserer uretmæssigt gevinsten". Naturligvis kan vi vælge at trække på skiftevis smilebånd og skuldre af udtryk som "helikopterforældre" (om forældre, der blander sig i deres voksne børns uddannelse, arbejde m.v.) og "fortællerslam" (konkurrence, hvor fortællinger fremføres og bedømmes af et publikum) og flere andre mere eller mindre farverige betegnelser for noget, som vi måske i virkeligheden dårligt kendte eksistensen af. Men hvis vi skal give os selv og hinanden et nytårsforsæt, må det være at skabe et samfund her i 2009, hvor der ideelt set slet ikke er brug for betegnelser som "bandepoliti", "hjemmerøveri" og "leasingkarrusel".