Blokhus

- Væk med gøgl og leflen

Peter Olesens falkeblik slog også ned på markant butik i Blokhus

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Peter Olesen havde intet pænt at sige om Jansen Supermarkeds sydfacade. Foto: Erik Sahl

Der er en hel masse, som skal ordnes. Det var, hvad facadevogteren, Peter Olesen, påpegede under sit besøg i Blokhus, selv om førstehåndsindtrykket var langt over forventning og 100 gange bedre end i Henne Strand. - Hvide huse, røde tage. Vi er i Danmark, sprudlede han. Men han vred sig ved synet af forretningen Beach Boy på Torvet med dens faste baldakin og forlangte, at alt det skrammel er væk inden 1. juni. Vente til nytår kan der ikke være tale om. Hvis det stod til ham. Men huset i sig selv er pænt. - Jeg er ikke formynderisk, men hjælpende. Og hvad er det dér? Det er ikke til at holde ud, sagde han og pegede på sydgavlen til Aktiv Super (Jansen). - Her kan I se, hvordan man ikke skal gøre. Vinduerne er muret til og der er bygget en småklodset altan. Og se den grønne farve. Aktiv Super, det kan du gøre bedre. Gå på lokalhistorisk arkiv og find et gammelt billede af huset, og gå så hjem og find det gamle frem i huset. Det er ikke godt nok, som det er. Sådan et hus skal have vinduer, sagde han og blev så fanget af Torvet. - Tårnet er voldsomt. Man kan ikke sige, at det er grimt. Men vi er ude i en skole, der ikke har en skid med Blokhus at gøre. Og se lige Kaptajn Golf. Det er leflen for turister. Gøgl. Men hold op, hvor er det smukt med alle de røde tage. De skal selvfølgelig være af rødt tegl. Ikke som turistkontorets. Det er rødt eternit. Den går ikke. Se forretningen Bolig Liv på Torvet. Et flot hus og en diskret skiltning. Forretninger, der gerne vil sælge noget ordentligt, har også tit pæne skilte. Pigen & Sømanden er også et fint hus. Der er i det hele taget mange pæne huse. Skaderne er ikke uoprettelige og det er en pæn vej til stranden. Huset med Blokhus Røgeri ser underligt ud. Det fylder for meget. Og se lige restaurant Casa Blanca. Huset er pænt nok og selvfølgelig skal der være læ omkring terrassen, men lamperne! Der er for meget lygter og gøgl. Lygterne ved Storm P. og Wessel er også forfærdelige. Jeg skal altså have et billede af det hus, fordi det er udstyret med alt for mange nissehuer - kviste - og alt for mange leflen-lygter. Det er gullaschbaroni. Og se lige de Dolly Parton vinduer i Niels Jensen Hus. De er skrækkelige. Men med de initiativer jeg hører om, så giv det hele fem år. Så er den der, sagde han.