Væk med tidstyranni
Morsø Kommune var blandt de første i landet til at droppe tidsregistreringerne i ældreplejen

Medarbejderne er glade for, at såkaldte PDA’er i ældreplejen blev skrottet. Arkivfoto: Bente Poder Pressefotograf Henrik Bo
MORS:Det er efterhånden en del år siden, Morsø Kommune droppede den omstridte tidsregistrering af hjemmeplejens besøg hos borgerne.
- Vi var hurtigt ude - også før Københavns Kommune, som ellers typisk er længst fremme, siger kommunens social- og sundhedschef Rikke Würtz.
FOA har lavet en undersøgelse, der viser, at det i dag kun er 21 procent af landets kommuner, der fortsat kræver registrering af tidsforbruget, mens det for fem år siden drejede sig om 47 procent.
Men i forbindelse med en stor sparerunde i 2010-11, blev de såkaldte PDA’er skrottet i Morsø Kommune. Det var på dem, de ansatte i hjemmeplejen tidligere skulle taste ind, hver gang de ankom hos en borger - og indtaste igen, når de forlod borgeren og kørte videre til den næste. Men på opfordring fra medarbejderne valgte man at droppe dem.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.