Vækst i lufthavn ni måneder i træk

I oktober havde Aalborg Lufthavn 8,6 procent flere passagerer end i oktober sidste år

Det er især KLM og Norwegian, der flyver passagerer fra Aalborg og ud over landets grænser.Arkivfoto: Torben Hansen <i>Foto: Torben Hansen</i>

Det er især KLM og Norwegian, der flyver passagerer fra Aalborg og ud over landets grænser.Arkivfoto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

NØRRESUNDBY:For niende måned i træk har Aalborg Lufthavn også i oktober oplevet kraftig vækst på udenrigs- og chartermarkedet.

Således rejste 132.506 passagerer rejste til og fra lufthavnen i oktober 2013. Det er 10.500 flere (8,6 procent) end i oktober 2012.

Ifølge lufthavnen viser et kig ni måneder tilbage tocifrede vækstrater på både udenrigs- og chartertrafikken, hvilket man finder ganske imponerende i et marked, hvor der er masser af tilbud til de rejsende.

I oktober steg udenrigstrafikken til 30.410 passagerer, hvilket er en stigning på 25,3 procent i forhold til oktober 2012.

Samme billede tegner sig for chartertrafikken, som steg med 15,8 procent til 14.578 passagerer.

- Vi glæder os over den flotte vækst, vi allerede har set i 2013, og især glæder vi os over, at vores tætte samarbejdspartnere i form af flyselskaberne og rejsearrangørerne vælger at tilbyde mere trafik og nye rejsemål ud af Aalborg Lufthavn, siger direktør Søren Svendsen fra Aalborg Lufthavn.

Også indenrigstrafikken er steget. 87.518 passagerer blev det til i oktober i år, hvilket er en stigning på 2,8 procent i forhold til samme måned sidste år.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.