Danmark

Væksten er vendt tilbage til Danmark

} KØBENHAVN:Tegnene på, at væksten er tilbage i dansk økonomi er markante. Landets virksomheder er i stigende grad på jagt efter nye medarbejdere. Samtidig stiger beskæftigelsen, ledighedskøen bliver kortere, og vi forbruger som aldrig før. Konklusionen kommer fra chefanalytiker Steen Bocian fra Danske Bank, blandt andet på baggrund af, at antallet af jobannoncer er steget markant gennem den seneste tid. - Dansk Jobindeks viser, at der bliver opslået flere og flere stillinger på internettet, og det giver en god indikation af, at virksomhederne atter vil ansætte flere medarbejdere og at det opsving, som vi allerede er begyndt at se i beskæftigelsen, vil fortsætte i 2005, siger Steen Bocian til Ritzau. /ritzau/