Alternativ energi

Vækstpagt kan skabe danske jobs

EUs vækstpagt sætter gang i grønnere fremtid. Det vil drive dansk eksport fremad

EUs nye vækstpagt kan indirekte skabe danske jobs - vækstpakken sætter fokus på grøn energi, og det er noget, vi danskere har fod på. Arkivfoto

EUs nye vækstpagt kan indirekte skabe danske jobs - vækstpakken sætter fokus på grøn energi, og det er noget, vi danskere har fod på. Arkivfoto

DANMARK:EUs top er blevet enige om en vækstpagt til små 900 milliarder kroner, der skal sparke liv i landenes skrantende økonomier.

Lars Storr-Hansen, direktør i Dansk Byggeri, mener, at det er positivt, at EU vil satse på grøn energi og energieffektivisering.
- Det er nogle områder, som Danmark har styrkepositioner på, og som vi tidligt begyndte at lave vækstpakker og strategier for. Så det kan komme til gavn for danske virksomheder, der kan få sat gang i eksporten, siger han
Det er meningen, at nogle af de mange penge skal gå til at få skabt byggeprojekter samt finansiere vigtig infrastruktur inden for transport, energi og bredbånd.
- Så det er specielt virksomheder, der arbejder med at energieffektivisere bygninger og udvikle nye teknologier, der kan komme i betragtning, vurderer Lars Storr-Hansen og fortsætter:
- Det kan virksomheder, der laver teknologi omkring solfangere, energieffektivisering, isoleringsmaterialer. I det hele taget virksomheder, der arbejder med til at omstille samfundet fra at være olie- og gasbaseret til at være baseret på grøn energi.
Og kan Danmark først få gang i projekter, kan det betyde arbejdspladser over hele landet.
- En meget stor del af vores industri - og det gælder både vindmøller og byggekomponenter - ligger i det vestlige Danmark. Så det her kan blive spredt godt ud i det ganske land, vurderer Lars Storr-Hansen. /ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.