Vækstplan trumfer miljøhensyn

Tusinder af kilometer små vandløb bliver undtaget fra EU-beskyttelse

De små vandløb er vigtige gydepladser for fisk. Derfor er det vigtigt, at de også bliver omfattet af EUs beskyttelsesregler, mener både grønne organisationer og kommunale embedsmænd. Men regeringen vil fritage dem. Arkivfoto: Kurt Bering <i>Kurt Bering</i>

De små vandløb er vigtige gydepladser for fisk. Derfor er det vigtigt, at de også bliver omfattet af EUs beskyttelsesregler, mener både grønne organisationer og kommunale embedsmænd. Men regeringen vil fritage dem. Arkivfoto: Kurt Bering Kurt Bering

NORDJYLLAND:Landbruget og skovbruget har fået det som ønsket: ingen ny miljøregulering af de små vandløb. Regeringens beslutning om at reducere det antal kilometer vandløb, der skal omfattes af EUs vandrammedirektiv, med yderligere omkring 10.000 kilometer, er et af elementerne i den nye vækstpakke.

Af samtlige 69.000 kilometer vandløb i Danmark vil kun knap 9000 kilometer hermed være omfattet af den beskyttelse, der ligger i vandrammedirektivets krav om at opnå god økologisk og kemisk tilstand.

Det er regeringens ønske, at kun vandløb med et opland på mindst 10 kvadratkilometer skal med i vandområdeplanerne 2015-21, der skal være vedtaget inden jul.

Biolog i Hjørring Kommunes teknik- og miljøforvaltning, Jens Pedersen, er stærkt bekymret over den udsigt.

- Piller man alle de små vandløb ud, vil der her i kommunen kun være tre-fire vandløb tilbage, som er beskyttet af målsætningen om god økologisk kvalitet: Uggerby Å, Liver Å, Varbro Å og noget af Kjul Å. Det er superalvorligt. Og situationen er den samme landet over, siger han.

Jens Pedersen peger på, at de små vandløb har en særlig betydning som gydeområde for fisk, herunder laksefisk.

- Kommunerne vil mene, at der reelt stadig vil gælde et krav om god økologisk tilstand, da det er et overordnet krav i vandplanerne om at ikke gøre noget, der direkte eller indirekte kan forurene vores overfladevand. Andre vil derimod gøre gældende, at vandplanernes kraftige beskyttelse nu ikke vil være gældende for de små vandløb, siger han.

Forpligtelsen til at sikre god tilstand i de store vandløb giver en indirekte beskyttelse af de små, medgiver han.

- Det skal man så blot gøre gennem naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven, men de kan ikke rigtigt løfte beskyttelsesopgaven i forhold til kravet om god økologisk tilstand, for der er ikke de samme bindinger som i selve vandplanerne. Og det bliver ekstra katastrofalt, hvis ministeren også ændrer vandløbsloven, sådan som hun har bebudet, så vandløb udelukkende skal have vandafledende formål, og altså ikke samtidig betragtes som natur, advarer Jens Pedersen.

Vandløbene, der forsvandt

Udtagningen af de små vandløb er seneste af flere beskæringer i den danske vandløbsindsats.

I en artikel i Tidsskrift for Miljø i foråret beskrev Jens Pedersen sammen med adjunkt på Københavns Universitets Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, cand. jur. Lasse Baaner og lektor, cand. scient. Lene Fischer fra universitetets Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, hvordan 9800 kilometer vandløb forsvandt ud af den danske vandplanlægning.

En basisanalyse fra 2005, udført af de daværende amter, lagde op til, at der skulle udarbejdes miljømål for ca. 28.700 kilometer ud af samtlige 69.000 kilometer åbne danske vandløb.

Det blev under den politiske proces skåret ned til ca. 18.900 kilometer.

Forfatternes konklusion var, at Danmark bryder vandrammedirektivets regler i forbindelse med afgrænsningen af vandløbsforekomster. De henviser blandt andet til retningslinjer fra EU-Kommissionen.

Og nu forsvinder altså samtlige vandløb med opland på under 10 kvadratkilometer. Ved offentliggørelsen tidligere på måneden satte Miljø- og Fødevareministeriet ikke antal kilometer på, men ud fra angivelserne i det Vandløbsforum, som ministeriet nedsatte for tre år siden for at forberede de nye vandområdeplaner, er der er tale om ca. 10.000 kilometer.

Beslutningen har afsæt i en anbefaling fra en arbejdsgruppe Vandløbsforum. Gruppen havde repræsentanter fra både de grønne organisationer, vandværkerne, kommunerne, samt landbrugets og akvakulturens organisationer.

Arbejdsgruppen opnåede ikke enighed og der kom to indstillinger:

Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danva (vandværkerne) og de kommunale tekniske chefers forening KTC anbefalede at alle vandløb med et opland på over 10 kvadratkilometer samt alle vandløb med opland under 10 kvadratkilometer med naturpotentiale tages med i anden generations vandplaner. Lignende anbefaling kom fra Kommunernes Landsforening.

Landbrug & Fødevarer, Bæredygtigt Landbrug, Danske Vandløb og Dansk Akvakultur argumenterede for, at det ville være en politisk overimplementering af vandrammedirektivet at tage vandløb med mindre end 10 km opland med.

Den indstilling har den nye regering fulgt.

Fri rørlægning

Adjunkt Lasse Baaner, der i øvrigt bor i Tårs, tøver med at gå yderligere ind i en konflikt i krydsfeltet mellem jura og politik, men siger dog:

- Det er ikke enkelt, men det er i hvert fald gode argumenter for, at den rent politisk besluttede nedskæring af hvilke vandløb, der skal være omfattet, har svært ved at finde et solidt juridisk grundlag.

Det betyder ikke, at vandløbene er helt uden beskyttelse, men man kan godt, i følge Lasse Baaner, se for sig, at nogle af de små vandløb nu lettere vil kunne rørlægges.

- Jeg kan godt forstå dem, er ud fra et miljømæssigt synspunkt er meget bekymrede, for har man et vandløb, der ikke er omfattet af vandplanerne eller naturbeskyttelseslovens § 3, er det ikke særligt stærkt beskyttet. Vandløbsloven tilgodeser primært afledningsinteresser, siger han.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden