Vælg dit eget efternavn

Pia Beltoft Nielsen
Det kan blive en del sværere at kortlægge sit stamtræ, når den nye navnelov træder i kraft. Nu kan man vælge sit eget efternavn og i øvrigt skifte det så ofte, man lyster. Foto: Family Tree Maker 2006
EMNER 1. april 2006 06:00

NORDJYLLAND: Det bliver nu lettere at få det efternavn, du ønsker. I dag træder en ny navnelov i kraft, som er langt mere fleksibel end den eksisterende lov fra 1981. Nu kan du for eksempel få din kærestes efternavn, så længe I har boet sammen i to år. Eller et adoptivbarn kan vælge mellem at få sine adoptivforældres efternavn eller sine biologiske forældres efternavn. Kun det første er muligt i dag. Familiestyrelsen ændrer loven for at imødekomme vores moderne samfund, som netop omfatter adoptivfamilier og kærlighedsforhold uden papir. -Andre steder i lovgivningen har man sidestillet ægtefæller og samboende, så det har vi også gjort her. Simpelthen for at modernisere og liberalisere loven, siger Inger Jelager, kontorleder ved Familiestyrelsen. Michael Lerche Nielsen er navneforsker ved Københavns Universitet. Han har selv siddet med i det lovforberedende udvalg, som lavede det første oplæg til loven. - Den gamle lov var mildt sagt gammeldags. Nu lægger man det op til folk selv at tage det efternavn, der betyder mest for dem. Navne er folks private sag, og det skal staten blande sig i så lidt som muligt, siger han. - Navnene har mistet deres betydning som identifikation, i stedet bruger man cpr-numre og fingeraftryk. Faktisk får vi jo et cpr-nummer, før vi får et navn, påpeger Michael Lerche Nielsen. Selv om han indrømmer, at danskerne navnemæssigt bliver mere splittet op, mener han ikke, det vil få negativ betydning. Enkle regler Den nye lov gør det enklere at skifte navn. Førhen var der tre forskellige instanser, der tog sig af skiftet; nu er det kun kordegnen i dit eget sogn, du skal henvende dig til. - Loven var for tung og indviklet, og folk blev kastet rundt i systemet. Nu er det meget lettere, forklarer Inger Jelager. Fra i dag kan du tage et hvilket som helst efternavn, så længe navnet i forvejen bæres af mere end 2000 danskere. Det drejer sig om omkring 160 efternavne, som for eksempel Jensen, Møller, Østergaard og Skov. Desuden kan du nu uden problemer lave dit mellemnavn om til et efternavn. - Der findes 1,5 millioner danskere med et mellemnavn. Tidligere skulle de bevise, at nogen i familien havde haft navnet som efternavn, og det var meget besværligt. Mange forsøgte, men måtte opgive, fordi navnet ikke stod rigtigt på vielsesattesten, siger navneforskeren. Også Familiestyrelsen begrunder ændringen med, at langt de fleste kalder sig ved deres mellemnavn, selv om de også har et efternavn. Punitharaj til efternavn Familiestyrelsen har haft mange henvendelser fra indvandrere fra Sri Lanka, som gerne ville give moderens fornavn som efternavn til børnene. Det er en skik på Sri Lanka, men har indtil i dag været ulovligt i Danmark. Nu kan en moder frit kalde sin søn for eksempelvis Junius Punitharaj. Også islandske statsborgere får mulighed for at give deres søn efternavnet -son og deres datter efternavnet - dottir. Det har heller ikke været lovligt ifølge den gamle lov fra 1981. Selv om mange danske efternavne nu bliver frigivet, mener Inger Jelager fra Familiestyrelsen ikke, det vil fratage familier deres identitet. - Vi har netop lavet reglen om, at mindst 2000 danskere skal bære et efternavn, før andre kan tage det, for at personer med specielle efternavne ikke føler sig krænket, siger hun. I Norge er det kun tilladt at skifte navn maksimalt to gange på 10 år, men navneforsker Michael Lerche Nielsen afviser, at en sådan regel er på vej til Danmark.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...