EMNER

Vælg forhandling

Krigsvillige, politiske ledere fik for år tilbage den fikse idé at bruge Nato til at føre offensiv krig. Nu har man gudhjælpemig gjort det igen - denne gang i Libyen! Og tilsyneladende sanktionerer man det helhjertet herhjemme i det danske parlament.

Det er i sandhed en sørgelig udvikling og en farlig tendens i dansk udenrigspolitik, at man føler sig kaldet til væbnet indsats uden for vore grænser og uden for Natos grænser. Da Nato blev etableret, var grundlaget en forsvarspagt for medlemmerne, hvor man gensidigt ville hjælpe hinanden ved at bekæmpe aggression mod organisationens medlemmer. At man fra visse politiske hold også forsøget at inddrage andre politiske organisationer såsom EU til væbnet indsats er en lodret skandale. Danmarks vælgerkorps bør massivt tage afstand fra at bruge EF/EU til andre politiske formål en det, der oprindeligt var dets formål, nemlig udvikling af samhandel mellem medlemslandene. Det kan heller ikke være hensigtsmæssigt, at Danmark ønsker et mere integreret samarbejde med et EU, der mere og mere ligner en konkurrerende organisation til FN end en samhandelsfremmende organisation omfattende europæiske, suveræne nationer etableret i efterkrigstidens Europa. Jeg ville såmænd godt kunne leve med, at Danmark i forbindelse med et FN-mandag havde sendt humanitær bistand til Irak/Afghanistan. Det gjorde Danmark i forbindelse med Koran-krig til fuld tilfredshed og anerkendelse blandt FN's andre medlemmer. Jeg kan kun opfordre danskere - blandt disse vore politiske ledere - til at tage afstand fra den tiltagende militarisme, i særdeleshed på den borgerlige side i Folketinget, og dermed begrænse vor storpolitiske indsatser til humanitær bistand. På det grundlag kan vi holde os på neutral grund i forhold til de nationer, som vi har fremmedgjort og bekriget, fordi vore allierede (læs: USA) har lagt pres på os. Hvis vi skal have nogen fremtrædende rolle i forbindelse med bilæggelse af fremtidige internationale konflikter, vil vi kun opnå en sådan position ved at afstå fra unødige militaristisk indgriben og i stedet anvende forhandlingens metode. Det vil øge respekten omkring i Danmark. Det ved vi, som voksede op i de tidlige år efter Anden Verdenskrig. Og det var den tids politikere kloge nok til at indse - og handle efter! Så lær dog af historiens vingehus.