Vælg hårspray og voks med omtanke

{ En del hårprodukter indeholder det kræftfremkaldende stof formaldehyd samt parabener, der er skadelige for miljøet og muligvis også for sundheden, fastslår Informationscenteret for Miljø & Sundhed efter test af indholdsstofferne i 39 forskellige produkter til hårstyling inden for kategorierne voks, mousse og lak. 28 af dem indeholder et eller flere af de parfumestoffer, EU har udpeget som allergene. Og endnu flere produkter manglede en lovpligtig angivelse af stofferne på emballagen. Centeret kårer hairstylinghårvoks fra Pdc og hårvoks fra Tusindfryd som testvindere. De indeholder ingen af de problematiske stoffer, centret har testet for. Det samme gælder for tre hårspray fra henholdsvis Matas, phc og Wella. Mere info: www.miljoeogsundhed.dk