EMNER

Vælgere: Helle kan slå Fogh

KØBENHAVN:Socialdemokratiets nye formand Helle Thorning-Schmidt kan slå Anders Fogh Rasmussen ved næste folketingsvalg. Det tror 46 procent af vælgerne i en meningsmåling, som Epinon A/S har lavet for Radioavisen. 37 procent ikke tror på det. Hvis der var valg nu, ville Socialdemokratiet blive det største parti, med 30,6 procent af stemmerne, en fremgang på 4,8 procentpoint siden valget i februar. SF er gået en smule frem, mens alle andre partier er gået tilbage, mest de konservative og radikale, og Venstre er gået lidt tilbage til lige under 29 procent. Det betyder en samlet fremgang for oppositionen med 3,9 procent, mens regeringssiden går 2,5 procent tilbage - men stadig med flertal i Folketinget med 90 mandater mod 85.