Lokalpolitik

Vælgere kan jo også vælge fra

Venstremanden Jens Chr. Larsens poster som både amtsrådsmedlem og folketingsmedlem har på ny rejst debat om folkevalgtes dobbeltposter. Med krav om forbud mod dobbelt-mandater. I nogle partier er der allerede forbud. Det gælder hos socialdemokraterne og hos SF. Socialdemokraterne har længe tumlet med lovgivning for at forbyde dobbelt-mandaterne. Et par socialdemokrater har med stor iver og hysterisk stemmeføring forfægtet den officielle partiholdning gennem indlæg i NORDJYSKE. Med den lidet klædelige begrundelse, at politikere med dobbelt-poster blot er ude på at rage flest mulige vederlag og honorarer til sig. Det er en uværdig argumentation og en beklikkelse af dobbelt-mandat-indehavernes hæderlighed. Selvsagt kan det volde problemer at være i både byråd/amtsråd og Folketinget. Det bevidner den mødestatistik, som man har målt Jens Chr. Larsens udvalgs-aktiviteter på, helt tydeligt. Og et andet eksempel på, at det kan være problematisk, er Farums eks-borgmester, fhv. skatteminister Peter Brixtofte, der nu klarer sit folketingsmandat fra Tyrkiet og i det hele taget er en overordentlig sjælden gæst på Christiansborg. Men der er kun én part, som skal kunne afgøre hvem, der skal kunne vælges til hvad – og det er vælgerne. At lovgive via et forbud er ren galimatias og vil være udtryk for et formynderi, som ikke hører hjemme i et demokrati. Da socialdemokraterne for år tilbage indførte i partilovene, at dobbelt-mandater ikke var tilladt, mistede partiet samtidig den indsigt og erfaring i kommunalpolitisk virkelighed, som kan være til gavn i lovgivningsarbejdet. Begrundelsen dengang var ikke båret af beskyldninger om at nogle indtog dobbelt-poster for at sikre sig fede indtægter. Ønsket var, at undgå, at Tordenskjolds soldater satte sig på det hele. At man samtidig fratog partiorganisationerne ude i landet retten til selv at vurdere kandidaternes egnethed, så man stort på. Sådan fungerer et parti-formynderi. Det ville klæde socialdemokraterne, at opgive forbudstanken og overlade opstilling- og valgrettighederne til partiforeningerne lokalt – og først og fremmest til vælgerne. Har man helt overset, at vælgernes styrke ikke blot er retten til at vælge – men også retten til at vælge fra? Og lad os så også lige være opmærksom på, at der er eksempler på, at dobbelt-mandater er nyttige også i et lokalsamfund. Dansk Folkepartis byrådsmedlem i Aalborg Anita Knakkergaard har qua sit folketingsmandat kunne bidrage til at gøre dele af den kommunale forvaltning lovmedholdelig – og endda til gavn for kommunens ældre. Det er godt nok irriterende for det politiske establishment i byrådet. Forståeligt nok, fordi det er svært at overse, at Knakkergaard deler holdninger med et parti, hvis fremmedpolitiske menneskesyn til tider kan virke afskyeligt. Ikke mindst fordi det er infamiteter, der har bredt sig – også til partier, der kunne næres andre forventninger til.