EMNER

Vælgermøde med alle partier

} FJERRITSLEV: Mandag aften holdes det første af fire tværpolitiske vælgermøder i Jammerbugt-kommunerne. Det foregår på Fjerritslev Kro, hvor to kandidater fra hver af alle de politiske partier samt borgerlisten får lejlighed til at komme med et kort indlæg, og derefter åbnes for debat. Fra Socialdemokraterne møder Eva Rytter og Per Halsboe-Larsen, fra Radikale Gunhild Bach Nielsen og Jens Jørgen Guldberg Madsen, fra Konservative Birgit Stokbro og Gunnar Mortensen, fra Socialistisk Folkeparti Erik Ingerslev Larsen og Ulla Schønberg, fra Kristendemokraterne Søren Grøn, fra Dansk Folkeparti Kim Bennike og Morten Jørgensen, fra Borgerlisten Steen Andersen og Otto P. Kjær, fra Venstre Mogens Gade og Otto Kjær Larsen og fra Enhedslisten Dorte Belling.