EMNER

Vælgerne har afsagt dommen i New Hampshire

Manchester: Efter mange måneders valgkamp oprandt dagen - eller i Europa - natten, da vælgerne i New Hampshire afsagde deres dom om, hvem hos henholdsvis Demokraterne og Republikanerne de finder bedst egnet til at være USA¿s næste præsident. Hillary Clinton, senator og tidligere førstedame, forsøger at stoppe den farvede senator Barack Obama, som vandt i Iowa, den første delstat i processen, og står til sejr endnu engang. Hos Republikanerne kan det blive vanskeligere end nogensinde at spå om, hvem der bliver nomineret i sidste ende. Den erfarne senator John McCain, som gerne går imod partilinjen, ligner en vinder i New Hampshire, hvor vælgerne også gerne viger fra hovedstrømmen. Men i Iowa triumferede en anden kandidat, nemlig den joviale konservative baptistpræst Mike Huckabee. Valglokalerne lukkede klokken 20 lokal tid (klokken 2 natten til onsdag dansk tid), og resultaterne blev så offentliggjort i timerne derefter. Valgembedsmænd forventer en rekordstor vælgerdeltagelse./ritzau/

Forsiden