EMNER

Vælgerne strømmer til de nordjyske valgsteder

Både i Hjørring og i Frederikshavn kommune havde mere end hver femte vælger sat sit kryds, inden kl. var 14 - og det er langt flere end ved sidste EU-valg i 1999.

Nu kan man ikke helt sammenligne de to valg, for i 1999 foregik valget på en hverdag - nemlig om torsdagen. Men valgdeltagelsen på en række nordjyske valgsteder var kl. 14 følgende: Hele Hjørring Kommune: 22,0 pct. (mod 15,2 samme tid i 1999) Hele Frederikshavn Kommune: 20,3 pct. (mod 13,6 pct. i 1999) Afstemningsstedet Hobro Idrætscenter: 18,2 pct. (mod 16,1 pct. i 1999) Afstemningsstedet på Fjerritslev kro: 22,2 pct. (mod 14,5 pct. i 1999). Et af de steder, hvor vælgerne virkelig er mødt flittigt frem, er i Gærum i Frederikshavn kommune. På afstemningsstedet i Gærum havde 27,2 pct. af vælgerne stemt kl. 14. Her på www.nordjyske.dk kan du dagen igennem følge med i, hvordan valgdeltagelsen er.